ons. den 26. august 2026
17.30 – 20.00
Godthåbsvej 34B, 2000 Frederiksberg
Vores kaffe kursus er til dig, der går lidt ekstra op i din kaffebrygning derhjemme og som har lyst til at blive inspireret og lære noget nyt.
Vores kyndige barista vil guide dig gennem kaffens verden. Vi skal tale om hele kaffens rejse fra kaffebønne til kop. Vi gennemgår de faktorer, som har betydning for, hvordan kaffen kommer til at smage - blandt andet sourcing af kvalitetskaffe, høst og behandling, ristning og selvfølgelig brygning.
Du vil lære om kaffe ekstrahering, kaffekværn og kværningsgrad. Du vil lære at smage forskellige aromaer i hver kop og få inspiration til at vælge den kaffe, der passer bedst til dig.
Vi fokuserer på sort filterkaffe og nogle af de mest populære bryggemetoder inklusiv at brygge stempelkaffe på en Espro French Press, håndbryg på en Aeropress og pour over på Kalita Wave.
Vi ser kaffe som et håndværk. Her får du et rum, hvor vi nørder, smager og brygger kaffe sammen og hvor der er plads til fordybelse. På vores lille hold er der tid til at stille spørgsmål og afsøge viden om, hvordan du brygger den bedste filterkaffe til dig selv derhjemme. Du vil gå herfra med hands-on erfaring i at smage og brygge kaffen selv - og teknikker til at finjustere til præcis din personlige præference.
Kurset finder sted på vores hovedkvarter i København:
Coffee Collective,
Godthåbsvej 34B,2000 Frederiksberg
Når du ankommer, skal du blot anmelde din ankomst i kaffebaren og så vil du blive vist vejen. Kurset afholdes i vores træningslokale på 2. sal og der er desværre ikke kørestolsadgang.
Der vil ikke blive serveret mad - men man må gerne medbringe egne snacks
ons. den 26. august 2026
17.30 – 20.00
Godthåbsvej 34B, 2000 Frederiksberg
ons. den 2. september 2026
17.30 – 20.00
Godthåbsvej 34B, 2000 Frederiksberg
lør. den 5. september 2026
09.00 – 11.30
Godthåbsvej 34B, 2000 Frederiksberg
Vi er drevet af at skabe de bedste kaffeoplevelser i verden og samtidig skabe merværdi for kaffefarmerne. Hos The Coffee Collective rister vi friskt hver dag og fokuserer på bæredygtighed fra bønne til kop.
Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.